Badstuen

Badstuen

Efterhånden som nybyggeriet i, at folk fik bad hjemme, gik brugen af badstuen, som endeligt blev lukket. Huset stod derefter tomt i et par år.

Slutningen stod i ungdomsoprørets tegn. Der eksperimenteredes med styreformer, kollektiv bosætning, hverdagens levevis. Der var opbrud i traditionelle institutionsformer og opgør med overleverede autoriteter.

Konkurrerede flere initiativer om fremtidige brug. Et kollektiv et åbent aktivitetssted en kommunal ungdomundersøgelse, pensionistgrupper og rockerklubber stødte med deres særlige ønsker sammen med kommunale forslag om nedrivning og udnyttelse til parkeringsformål.

Forløbet var præget af demonstrationer, modstridende undersøgelser af husets lødighed, forskellige byplaninteresser, social- og kulturpolitiske argumentationer. Det endte med et forslag, et åbent hus for alle byens borgere, uden skelen til alder, foreningstilhør eller andre kendemærker.

Vedtog byrådet projektet, man bidrog med støtte til drift og ombygning. Der skabtes en struktur med kollektiv ledelse og en høj grad af brugerindflydelse.

Håndværkere og mange frivillige brugere omdannede badeanstalten til det nye formål, samme år kunne huset åbne dørene for offentligheden.

Men i løbet stod huset færdig med cafe, ler-, foto-, træ-, smedeværksted, trykkeri, legestue, mødelokaler og et rådgivningskontor – stort set med det indhold, som med tilføjelser og i udbygget form kendes i dag.