Træ

Træværkstedet

På træværkstedet fremstilles og repareres alverdens brugsting, megen kreativitet udfoldes, mange kunstfærdige genstande bliver til.

Du kan:

  • Lave en ny stol.
  • Reparere den gamle.
  • Høvle de brædder, du fik købt forkert.
  • Sætte nyt bundstykke i vinduet.
  • Dreje det træfad, du længe har haft lyst til.
  • Eller glæde stæren med en ny kasse…
  • I det første lokale – snedkersalen – finder du en række høvlebænke, lagerplads for brædder og plader, forskelligt håndværktøj, som kan suppleres fra det lille værkstedskontor, hvor du også får elektriske boremaskiner, rystepudser, lim, dybler, søm, skruer mv.

I snedkersalen findes også en søjleboremaskine, mens øvrige større – og farligere – maskiner er placeret i maskinrummet ved siden af.

På værkstedet finder du:

  • Overhåndsfræser
  • Pladesav
  • Pudsemaskine
  • Rundsav
  • Høvl
  • Geringssav
  • Båndsav
  • Drejebænk
  • Boremaskiner

Desuden er der masser af plads i snedkersalen.
Her finder du forskelligt værktøj og høvlebænke samt et malerhjørne, hvor du kan slibe, male og være kreativ. Dog med egne materialer!